Om os
Socialstyrelsen - Viden til gavn
Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet, og det er vores opgave at bidrage aktivt til en vidensbaseret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale ydelser til gavn for borgerne.
Socialstyrelsen skal
-
bistå kommunerne med at implementere gældende lovgivning
- bistå kommunerne med specialrådgivning og udredning i komplicerede sager
- yde rådgivning til borgerne i komplicerede sager
- deltage i forberedelse af ny lovgivning med ny viden og erfaring fra praksis
- administrere Tilbudsportalen, analyseopgaver vedrørende serviceloven, opfølgning på grundtakstreformen, udviklingsopgaver og opfølgning i forhold til hele specialrådgivningsområdet.
Socialstyrelsen sikrer, at Folketingets socialpolitiske beslutninger bliver omsat korrekt og hurtigt til praktisk social indsats i kommunerne.
Det er Socialstyrelsens målsætning at løsning af opgaver baseres på effektmåling, forskningsbaseret viden og dokumentation inden for følgende områder:
- Børn og unge
- Handicap
- Udsatte
- Ældre

